fbpx

Hvordan Virtual Reality forbedrer medarbejder oplæring i forskellige brancher

okt 13, 2018 | Virtual Reality

Virtual Reality i træning

Virtual Reality er for mange kun kendt fra spil og underholdning, men potentialet for VR ligger i mere end blot underholdning, og kan som teknologi udnyttes som et værktøj til mere praktiske anliggender.

Oplæring af nye medarbejdere kan være ekstremt krævende i både ressourcer og tid, og nogle gange indeholder det en høj risiko for både mennesker og inventar, fordi der kan være en stor kløft mellem det at vide hvad man skal gøre og selv at kunne udføre det korrekt. Uanset om man arbjder i en branche med plads til at begå begynderfejl eller ej, så er der en oplæringsfase, som man gerne skal igennem så hurtigt, let og elegant som muligt.

Det er her Virtual Reality kan hjælpe os med at udligne en svær læringskurve.

Virtual Reality giver os nye muligheder for oplæring og træning af medarbejdere

Det at sætte en person i et virtuelt rum, hvor de kan indleve sig fuldt ud og interagere med de virtuelle omgivelser, skaber en fantastisk mulighed for træning af færdigheder og læring generelt. Man kan komme tæt på at opleve den ægte vare og lære derved og hvis du laver en fejl i den virtuelle verden, så går det nok. Fejlen er helt harmløs i den virkelige verden og VR tillader dig at prøve igen og igen, indtil det lykkes. 

Dette giver plads til, omkostningsfrit og uden konsekventser, at fejle i oplæringen. Medarbejdreren får stress-fri læringsoplevelse, hvor de kan opbygge færdigheder nemmere og er bedre udrustet til at benytte færdighederne senere.

Dette i sig selv udligner snildt en svær læringskurve, men yderligere kan man “gamificere” oplæringen i VR og sætte den nye medarbejder ind i korrekt praksis stille og roligt, ved at bruge simple spil mekanikker som experience points og levels. Dette giver ikke kun medarbejderen mulighed for at kunne måle på deres fremgang i oplæringen, men det skaber også yderligere incitament for at bevæge sig videre, at lære mere, og det lader dem have det sjovt imens.

Derudover er der med VR også mulighed for at arbejde sammen om projekter, selvom team-medlemmerne er langt væk fra hinanden fysisk. Man kan, eksempelvis, have en workshop for nogle af sine medarbejdere som er placeret forskellige steder i verden, uden at skulle bekymre sig om omkostningerne eller logistikken ved at de skal rejse et bestemt sted hen.

Og når det kommer til at bygge prototyper af nye produkter, er der langt færre omkostninger ved at bygge dem i Virtual Reality og det vil generelt også tage kortere tid, end at bygge fysiske prototyper. Det giver medarbejderne mere plads til at arbejde kreativt og lære løbende under produktudviklingen.

På den anden side, giver det også de arbejdspladsen mulighed for at få indsigt i, hvor medarbejderne oplever problemer, samt hvad der kan gøres for at optimere processerne på arbejdspladsen og undgå personskader og uheld i den virkelige verden, ved at analysere data fra VR sessionerne.

Lad os se på nogle brancher, hvor Virtual Reality bruges til oplæring og træning af medarbejdere. 

VR i bilindustrien

Flere virksomheder herunder Audi, Volkswagen, BMW og Ford anvender Virtual Reality til oplæring af deres medarbejdere.

Ford bruger Virtual Reality til at træne deres produktudviklere, så de kan få en bedre fornemmelse af hvad kunderne oplever og har behov for, samt til at forbedre maskineri og processer for produktionsmedarbejderne i Ford.

VR i kirugi

Virtual reality bliver også brugt indenfor sundhedssektoren, hospitaler og kirugi. Kiruger anvender Virtual Reality til blandt andet, at lære hvordan man gennemfører en operation. 

For at kunne forbedre Virtual Reality oplevelsen, er der også udviklet haptiske VR-simulationer som hjælper nye og kommende kirurger med at få en bedre fornemmelse og greb om deres håndværk, før de skal operere i virkeligheden. Dette sikrer, at man har plads til at lave fejl i sin oplæring, uden at det kan få konsekventser for andre.  

Detailhandel

Vi har nok alle hørt om eller set videoer af vanvittige amerikanske shoppere, der aggressivt forsøger at få de bedste tilbud på Black Friday. Og i hele tumulten er der medarbejdere som skal bevare ro og overblik over sikkerheden, samtidig med at kunne tilbyde den bedste service de kan, til de passionerede kunder.

Walmart bruger Virtual Reality til at gøre deres medarbejdere parate til denne hektiske dag. 

Simulationen viser medarbejderen hvordan kunderne vil reagere på forskellige udsalgsvare, lader dem måle strømmen af kunder gennem butikken, og giver dem en bedre forståelse for hvordan man håndterer store hektiske skarer af mennesker.

I Virtual Reality kan man simulere stressfulde scenarier effektivt og uden at skulle lukke en hel butik eller afdeling ned, for at kunne bruge den til træning.

Der er mange andre brancher, hvor VR-oplæring og træning kan være en fordel. Vi hos VMA Nordic har for nyligt selv arbejdet på et VR-træningsprogram for farmaceutstuderende, som vi snart vil fortælle mere om i et nyt blogindlæg.

Vi håber at disse eksempler har gjort potentialet for VR-oplæring og -træning mere forståeligt og håndgribeligt.

Overvejer du at implementere Virtual Reality i oplæringen af dine medarbejdere?

Vi hjælper jer gerne med at finde den rigtige Virtual Reality løsning til oplæringen af jeres medarbejdere!

Giv os et kald, skriv en mail eller kom ind til en kop kaffe!

Uanset hvor i landet I befinder jer, står VMA Nordic klar til at udvide virkeligheden af din business.

Ja tak til en kop kaffe

 

Vi er et kreativt VR- og AR-bureau som brænder for at udvikle innovative, brugervenlige og fordybende VR- og AR- oplevelser for vores kunder.

Vi elsker nye udfordringer og motiveres af at sætte nye standarder for, hvad der er muligt i VR og AR.

Vores kontorer

Hovedkontor
Smedeholm 13B, ST TV
2730 Herlev

Jylland
Lysholt Allé 10
7100 Vejle

Kontakt os

T: +45 7174 3003

E: hello@vma-nordic.com

Share This